Skip to main content

SF Studios og Netflix offentliggør A BEAUTIFUL LIFE

21 december 2022 - Sidst opdateret 10 januar 2023

Photographer: Martin Dam Kristensen

I dag offentliggør SF Studios og Netflix en ny dansk spillefilm A Beautiful Life med sangeren Christopher i sin første hovedrolle nogensinde.

A Beautiful Life er en spillefilm om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær stemme, som får sit livs chance, da den højtprofilerede manager Suzanne opdager ham til en fest. Elliott spilles af sangeren Christopher i sin første hovedrolle nogensinde. Filmen er produceret af SF Studios i co-produktion med Rocket Road Pictures, med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje og er instrueret af Mehdi Avaz.

”Mehdi kom til mig med den her mulighed, og det har været en helt sindssyg rejse. At få lov til at være en del at processen fra start til slut har gjort det til en af de sjoveste kreative projekter, jeg nogensinde har været en del af. Det har været noget af det mest krævende og grænseoverskridende at spille skuespil for første gang, men samtidig en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Det har været helt vildt at spille en karakter som Elliott, som ligger så langt fra mig selv. Han er en meget kompleks karakter med en vild og mørk fortid, og han er, ligesom jeg selv, på en vild rejse i den her film. Vi har dog et par enkelte ting til fælles – blandt andet kærligheden til musik”, siger Christopher

“Da jeg fik ideen til A Beautiful Life, var det min drøm at lave filmen med Christopher. Vi mødtes, og Christopher skrev nogle sange inspireret af historien, og derfra startede et eventyrligt samarbejde. Vi har brugt rigtig mange timer sammen i forberedelserne på at udvikle Christopher som skuespiller og på at koble musikken sammen med filmen. Jeg glæder mig meget til at vise hele Danmark resultatet på Netflix næste år”, siger Mehdi Avaz.

A Beautiful Life er produceret af SF Studios og producere Anna Malmkjær Willumsen og Julie Rix Bomholt i co-produktion med Rocket Road Pictures og med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.

“Det er en drøm at producere en film, der så ubesværet forener vidunderlig musik med en rørende historie om at finde den rette balance mellem rå passion, familie og kærlighed. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Netflix samt stor støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, som har gjort det muligt at optage filmen i smukke omgivelser i Frederikshavn, Ebeltoft og Aarhus”, siger Anna Malmkjær Willumsen og Julie Rix Bomholt.

SF Studios producerer i øjeblikket det danske kostumedrama Ehrengard for Netflix og har også for nylig produceret den svenske Netflix originalserie Snabba Cash, den første svenske Netflix-film Red Dot og den første danske Netflix-film Kærlighed for voksne, der er blevet godt modtaget af internationale medier og publikum.

A Beautiful Life får premiere på Netflix i 2023.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anna Malmkjær Willumsen, Producer, SF Studios, +45 51 92 80 83, willumsen@sfstudios.dk
Malin Strihagen, Vice President Brand & Communications, SF Studios, +46 70 780 39 35, malin.strihagen@sfstudios.se

Om SF Studios
SF Studios, etableret i 1919, er et af verdens ældste filmselskaber. I dag er SF Studios det førende filmstudie i Norden med hovedkontor i Stockholm og kontorer i Oslo, København, Helsinki og London. Virksomheden producerer og distribuerer film og tv-serier og leverer indhold til streamingtjenesten SF Anytime. SF Studios er en del af den førende nordiske medievirksomhed Bonnier.

Om Netflix:
Netflix er verdens førende streamingtjeneste for underholdning med 223 millioner betalende medlemmer i over 190 lande, som ser serier, dokumentarer og spillefilm og spiller mobilspil i en lang række genrer og på en lang række sprog. Netflix-medlemmer kan se alt det, de vil – når som helst, hvor som helst – på enhver skærm med internetadgang og starte, pause og genoptage serier og film helt uden reklamer eller forpligtelser.

Seneste nyheder

20/9/2024 - Sidst opdateret 20 december 2024

Biografaktuelle MØRKELAND får fortsættelse med filmatiseringen af FANDENS FORÅR

  Den biografaktuelle MØRKELAND, som netop har rundet 220.000 solgte billetter, får nu en fortsættelse i filmserien, som startede for 20 år siden med KONGEKABALE. Meta Film kan nu offentliggøre, at planerne om endnu en filmatisering af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner, FANDENS FORÅR, allerede er i fuld gang med Mikkel Serup som instruktør og Nikolaj Arcel som manuskriptforfatter. FANDENS FORÅR er produceret af Meta Film ved producere Sara Namer og Morten Kjems Hytten Juhl samt executive producer Meta Louise Foldager, mens SF Studios håndterer distributionen i hele Norden.  


14/8/2024

NO REST FOR THE WICKED Storslået og ambitiøst kærlighedsdrama er netop startet optagelser på Færøerne

SF Studios Production er nu i fuld gang med optagelserne til spillefilmen NO REST FOR THE WICKED – et altopslugende kærlighedsdrama med Pilou Asbæk og en lang række færøske skuespillere på rollelisten, herunder den debuterende Egor Venned, Sofia Nolsøe, Kjartan Hansen samt den islandsk-færøske stjerne Jóhannes Haukur Jóhannesson og den dansk-færøske sanger og komponist Brimheim. Kasper Kalle er instruktør og Rasmus Birch er manuskriptforfatter, mens Lars Bredo Rahbek producerer for SF Studios Production.  


14/8/2024

SF STUDIOS ER STARTET OPTAGELSER PÅ SMUKKERE MED KAROLINE HAMM, TUE LUNDING, ANNA MUNCH OG FLORA OFELIA HOFMANN LINDAHL

Publikumssuccesen SMUK fra 2022 bliver nu endelig fulgt op af SMUKKERE. Karoline Hamm vender tilbage til sin populære karakter Selma og har flere nye, unge talenter omkring sig. Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Anna Munch ses i rollerne som veninderne Jasmin og Alberte, mens Tue Lunding spiller Johan og Salvador Selaya Steensig spiller Clint. SMUKKERE er produceret af Marcella Dichmann for SF Studios og forventes at få biografpremiere i sommeren 2025.   


21/6/2024 - Sidst opdateret 19 december 2024

TALL AND SMALL OG SF STUDIOS PRÆSENTERER FØRSTE BILLEDER FRA UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN

Tall and Small og SF Studios kan i dag præsentere de første officielle billeder fra det stjernespækkede drama UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN med Anders Matthesen i hovedrollen som en af dansk musikhistories største personligheder, Tommy Seebach. Udover Anders Matthesen medvirker bl.a. Neel Rønholt i rollen som Karen Seebach og Caspar Phillipson og Vicki Berlin i rollerne som Keld og Hilda Heick. UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN er udvalgt til næste års Biografklub Danmark program og får biografpremiere torsdag den 20. marts 2025. 


01/5/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

META FILM OG SF STUDIOS PRÆSENTERER TRAILER OG PLAKAT TIL DEN POLITISKE THRILLER MØRKELAND

Meta Film og SF Studios kan i dag præsentere trailer og plakat til Mikkel Serups MØRKELAND – den længeventede opfølger til den populære og prisvindende spillefilm ”Kongekabale” fra 2004. Det sker samtidig med, at filmen netop er offentliggjort som åbningsfilm til Biografklub Danmarks næste sæson, som samtidig markerer biografklubbens 30-års jubilæum. MØRKELAND får således biografpremiere over hele landet torsdag den 22. august.


29/2/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

Første billeder fra Mikkel Serups politiske thriller MØRKELAND. I biograferne i sensommeren 2024

Meta Film og SF Studios kan i dag offentliggøre de første billeder fra Mikkel Serups politiske thriller MØRKELAND - den længeventede opfølger til den populære og prisvindende spillefilm ”Kongekabale” fra 2004. I MØRKELAND får publikum et gensyn med Anders W. Berthelsen i hovedrollen som journalist Ulrik Torp og hans redaktør Henrik Moll, der spilles af Nicolas Bro. Men der er også flere nye og unge talenter som Mathilde Arcel, Sofia Nolsøe og Patrick A. Hansen på rollelisten.


28/2/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

SF Studios sikrer filmatiseringsrettighederne til Sofie Lassen-Kahlkes krimidebut ADAMS ARV

SF Studios har sikret sig de eftertragtede rettigheder til filmatiseringen af Sofie Lassen-Kahlkes krimidebut ADAMS ARV, som blev udgivet på Politikens Forlag i november sidste år. ADAMS ARV har allerede solgt over 20.000 eksemplarer og bliver i den kommende måned præsenteret for det internationale publikum på London Book Fair. ADAMS ARV produceres af Filmchef og Producer Marcella Dichmann og nu starter arbejdet med at finde det kreative team til filmatiseringen.


17/11/2023 - Sidst opdateret 14 august 2024

Ny dansk spillefilm om Tommy Seebach // UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN

SF Studios og Tall and Small præsenterer ny dansk spillefilm om Tommy Seebach UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN. Med Anders Matthesen i rollen som Tommy. I biograferne 2025


02/11/2023 - Sidst opdateret 6 februar 2024

Se traileren til vinterferiens nye, danske thriller PARANOIA!

SF Studios præsenterer trailer og plakat til den nye, danske overnaturlige thriller PARANOIA I biograferne til vinterferien


25/10/2023 - Sidst opdateret 6 februar 2024

Se traileren til julens helt store feelgood drama BEDRE TIDER

SF Studios præsenterer trailer og plakat til julens helt store feelgood drama BEDRE TIDER. I biograferne 21. december  


20/6/2023 - Sidst opdateret 28 november 2023

CYKOSE - første danske spillefilm med Green Film certificering

SF Studios overnaturlige thriller CYKOSE har som den første danske spillefilm opnået en Green Film certificering


07/6/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

Julie R. Ølgaards psykologiske thriller ENGLEMAGEREN oplever stor international succes

Den danske stjernespækkede ENGLEMAGEREN med Julie R. Ølgaard, Roland Møller, Christopher Læssø og Stine Stengade i de bærende roller har allerede sikret et stort salg internationalt. Særligt filmfestivalerne i Berlin og Cannes har medvirket til, at ENGLEMAGEREN snart kan ses i flere end 40 lande verden over. ENGLEMAGEREN har premiere i de danske biografer i morgen – torsdag den 8. juni.


27/4/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

SF Studios præsenterer trailer og plakat til thrilleren ENGLEMAGEREN

Traileren og plakaten til Julie Ølgaards nervepirrende thriller ENGLEMAGEREN er nu offentliggjort. Julie Ølgaard har stået i spidsen for hele udviklingen af filmen, hvor hun både har produceret, skrevet, instrueret og selv spiller selv hovedrollen. Hun har desuden samlet et imponerende cast omkring sig - udover Julie medvirker Roland Møller, Christopher Læssø og Stine Stengade i større roller.


24/4/2023 - Sidst opdateret 21 marts 2024

Mikkel Serup starter optagelser på opfølgeren til KONGEKABALE

Mikkel Serup starter optagelser på opfølgeren til KONGEKABALE – den politiske thriller MØRKELAND med bl.a. Anders W. Berthelsen  


31/3/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

SF Studios har startet optagelser på den overnaturlige thriller CYKOSE med to af landets helt nye store talenter Zoe Bryan Hertz og August Issac Carter

SF Studios har netop startet optagelser på den overnaturlige thriller CYKOSE, som er baseret på Birgitte Lorentzens bog af samme navn. CYKOSE er instrueret af Kari Vidø, skrevet af Birgitte Lorentzen og Henrik Kristensen og har udover Zoe Bryan Hertz og August Issac Carter Maria Rossing, Rasmus Hammerich, Stran Ezgi Benli (”Smuk”) og Oliver Due (”Smuk”) på rollelisten. CYKOSE er produceret af SF Studios ved producere Julie Rix Bomholt og Mia Elvstrøm Myrälf. CYKOSE forventes at få premiere i marts 2024.