Skip to main content

Ulrich Thomsens GUTTERBEE får Danmarkspremiere i udvalgte biografer fra 10. december

26 november 2020 - Sidst opdateret 19 januar 2021

Ulrich Thomsens egenproducerede GUTTERBEE får nu Danmarkspremiere i udvalgte biografer over hele landet. GUTTERBEE er en social satire om et samfund, som er bygget på frygt, religion, racisme og homofobi og er produceret af Ulrich Thomsens produktionsselskab Pro Tempore Film. Ulrich Thomsen er både instruktør, producer og manuskriptforfatter på filmen og besøger biograferne, når filmen bliver vist i Empire Bio i København, Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Aarhus, Biffen i Aalborg, Gentofte Kino, Haderslev, Humle Bio i Humlebæk og MovieHouse i Hellerup fra den 10. december.

De to håbløse drømmere Mike og den tyske pølsefanatiker Edward går sammen om at åbne en tysk pølserestaurant i den amerikanske provinsby, Gutterbee - The Gourmet House Of Refuge. Alt lover godt lige indtil byens selvudnævnte leder, den småracistiske Jimmy, får nys om deres planer. Gutterbee er kun for hvide, USA først og absolut ingen fremmede, tyske frankfurtere i hans by!

GUTTERBEE er en film, der læner sig op ad den amerikanske filmtradition Americana. En genre der relaterer sig til USA's historie og folklore, hvor netop patriotisme og nostalgi spiller en afgørende rolle.

Ulrich Thomsen siger: ”GUTTERBEE er bestemt sat i en komisk kontekst, men dialogen er ikke baseret på punchlines. Dialogen er ikke for sjov – jeg søger genkendelse og identifikation. Noget ægte. GUTTERBEE handler om svært grænseoverskridende mennesker, som vi accepterer via humorens prisme. Fortællingen er baseret på fakta – mennesker jeg har mødt, ting jeg har set, dokumentarer, artikler jeg har læst. Prædikanter der prædiker for penge, homoseksuel konverteringsterapi og pølse facts. Min ambition er en troværdig fortællestil, som balancerer mellem det tragiske og det komiske. At lave en film, som taler til et bredere publikum, en film som på én gang er tankevækkende, sjov og hjertevarm, men ikke holder sig fra det usømmelige og det grænseoverskridende. Det er i bund og grund en simpel fortælling om pølser og venskab, der blomstrer fra hjertet af den amerikanske drøm og dens idealer om rettigheder, lighed og muligheder for alle”.

Ulrich Thomsen er netop nu både aktuel i de biografaktuelle ”Vores mand i Amerika” og ”Erna i krig” og er senere på året aktuel som Carl Mørck i ”Marco effekten”. GUTTERBEE er hans anden spillefilm i Pro Tempore Film, der i 2016 præsenterede det romantiske drama IN EMBRYO, som havde verdenspremiere i hovedkonkurrence på Shanghai International Film Festival.

Bag kameraet har Ulrich Thomsen sikret sig den mange gange prisbelønnede og Oscarvindene Anthony Dod Mantle, der har været fotograf på en række store både internationale og danske produktioner. I rollen som den ene håbløse drømmer, Mike Dankworth McCoid, ses Antony Starr - en New Zealandsk prisbelønnet skuespiller, som Ulrich Thomsen har spillet sammen med i tv-serien BANSHEE - mens Ewen Bremner spiller rollen som den anden drømmer, Edward Hofler, den tyske pølsefanatiker. Ewen Bremner fik et massivt gennembrud med TRAINSPOTTING i 1996 og har siden medvirket i store internationale produktioner. Derudover medvirker W. Earl Brown, Clark Middleton, Chance Kelly, Joshua Harto, Pia Mechler og Gareth Williams.

Mød Ulrich Thomsen og se GUTTERBEE

Torsdag den 10. december i København, Empire Bio

Fredag den 11. december i Odense, Café Biografen

Mandag den 14. december i Aarhus, Øst for Paradis

Tirsdag den 15. december i Gentofte Kino og MovieHouse Hellerup

Onsdag den 16. december i Aalborg, Biffen

Mandag den 21. december i Haderslev, Kosmorama 6100

Tirsdag den 22. december i Humlebæk, Humle Bio

 

Pressebilleder samt portræt Ulrich Thomsen kan downloades her: https://we.tl/t-PshhrXqqj0

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

SF Studios, Pressechef Camilla Baggesen på mobil 2074 0650

Kontakter

Camilla Baggesen

Publicity Manager SF Studios Denmark



Seneste nyheder

20/9/2024 - Sidst opdateret 20 december 2024

Biografaktuelle MØRKELAND får fortsættelse med filmatiseringen af FANDENS FORÅR

  Den biografaktuelle MØRKELAND, som netop har rundet 220.000 solgte billetter, får nu en fortsættelse i filmserien, som startede for 20 år siden med KONGEKABALE. Meta Film kan nu offentliggøre, at planerne om endnu en filmatisering af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner, FANDENS FORÅR, allerede er i fuld gang med Mikkel Serup som instruktør og Nikolaj Arcel som manuskriptforfatter. FANDENS FORÅR er produceret af Meta Film ved producere Sara Namer og Morten Kjems Hytten Juhl samt executive producer Meta Louise Foldager, mens SF Studios håndterer distributionen i hele Norden.  


14/8/2024

NO REST FOR THE WICKED Storslået og ambitiøst kærlighedsdrama er netop startet optagelser på Færøerne

SF Studios Production er nu i fuld gang med optagelserne til spillefilmen NO REST FOR THE WICKED – et altopslugende kærlighedsdrama med Pilou Asbæk og en lang række færøske skuespillere på rollelisten, herunder den debuterende Egor Venned, Sofia Nolsøe, Kjartan Hansen samt den islandsk-færøske stjerne Jóhannes Haukur Jóhannesson og den dansk-færøske sanger og komponist Brimheim. Kasper Kalle er instruktør og Rasmus Birch er manuskriptforfatter, mens Lars Bredo Rahbek producerer for SF Studios Production.  


14/8/2024

SF STUDIOS ER STARTET OPTAGELSER PÅ SMUKKERE MED KAROLINE HAMM, TUE LUNDING, ANNA MUNCH OG FLORA OFELIA HOFMANN LINDAHL

Publikumssuccesen SMUK fra 2022 bliver nu endelig fulgt op af SMUKKERE. Karoline Hamm vender tilbage til sin populære karakter Selma og har flere nye, unge talenter omkring sig. Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Anna Munch ses i rollerne som veninderne Jasmin og Alberte, mens Tue Lunding spiller Johan og Salvador Selaya Steensig spiller Clint. SMUKKERE er produceret af Marcella Dichmann for SF Studios og forventes at få biografpremiere i sommeren 2025.   


21/6/2024 - Sidst opdateret 19 december 2024

TALL AND SMALL OG SF STUDIOS PRÆSENTERER FØRSTE BILLEDER FRA UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN

Tall and Small og SF Studios kan i dag præsentere de første officielle billeder fra det stjernespækkede drama UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN med Anders Matthesen i hovedrollen som en af dansk musikhistories største personligheder, Tommy Seebach. Udover Anders Matthesen medvirker bl.a. Neel Rønholt i rollen som Karen Seebach og Caspar Phillipson og Vicki Berlin i rollerne som Keld og Hilda Heick. UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN er udvalgt til næste års Biografklub Danmark program og får biografpremiere torsdag den 20. marts 2025. 


01/5/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

META FILM OG SF STUDIOS PRÆSENTERER TRAILER OG PLAKAT TIL DEN POLITISKE THRILLER MØRKELAND

Meta Film og SF Studios kan i dag præsentere trailer og plakat til Mikkel Serups MØRKELAND – den længeventede opfølger til den populære og prisvindende spillefilm ”Kongekabale” fra 2004. Det sker samtidig med, at filmen netop er offentliggjort som åbningsfilm til Biografklub Danmarks næste sæson, som samtidig markerer biografklubbens 30-års jubilæum. MØRKELAND får således biografpremiere over hele landet torsdag den 22. august.


29/2/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

Første billeder fra Mikkel Serups politiske thriller MØRKELAND. I biograferne i sensommeren 2024

Meta Film og SF Studios kan i dag offentliggøre de første billeder fra Mikkel Serups politiske thriller MØRKELAND - den længeventede opfølger til den populære og prisvindende spillefilm ”Kongekabale” fra 2004. I MØRKELAND får publikum et gensyn med Anders W. Berthelsen i hovedrollen som journalist Ulrik Torp og hans redaktør Henrik Moll, der spilles af Nicolas Bro. Men der er også flere nye og unge talenter som Mathilde Arcel, Sofia Nolsøe og Patrick A. Hansen på rollelisten.


28/2/2024 - Sidst opdateret 14 august 2024

SF Studios sikrer filmatiseringsrettighederne til Sofie Lassen-Kahlkes krimidebut ADAMS ARV

SF Studios har sikret sig de eftertragtede rettigheder til filmatiseringen af Sofie Lassen-Kahlkes krimidebut ADAMS ARV, som blev udgivet på Politikens Forlag i november sidste år. ADAMS ARV har allerede solgt over 20.000 eksemplarer og bliver i den kommende måned præsenteret for det internationale publikum på London Book Fair. ADAMS ARV produceres af Filmchef og Producer Marcella Dichmann og nu starter arbejdet med at finde det kreative team til filmatiseringen.


17/11/2023 - Sidst opdateret 14 august 2024

Ny dansk spillefilm om Tommy Seebach // UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN

SF Studios og Tall and Small præsenterer ny dansk spillefilm om Tommy Seebach UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN. Med Anders Matthesen i rollen som Tommy. I biograferne 2025


02/11/2023 - Sidst opdateret 6 februar 2024

Se traileren til vinterferiens nye, danske thriller PARANOIA!

SF Studios præsenterer trailer og plakat til den nye, danske overnaturlige thriller PARANOIA I biograferne til vinterferien


25/10/2023 - Sidst opdateret 6 februar 2024

Se traileren til julens helt store feelgood drama BEDRE TIDER

SF Studios præsenterer trailer og plakat til julens helt store feelgood drama BEDRE TIDER. I biograferne 21. december  


20/6/2023 - Sidst opdateret 28 november 2023

CYKOSE - første danske spillefilm med Green Film certificering

SF Studios overnaturlige thriller CYKOSE har som den første danske spillefilm opnået en Green Film certificering


07/6/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

Julie R. Ølgaards psykologiske thriller ENGLEMAGEREN oplever stor international succes

Den danske stjernespækkede ENGLEMAGEREN med Julie R. Ølgaard, Roland Møller, Christopher Læssø og Stine Stengade i de bærende roller har allerede sikret et stort salg internationalt. Særligt filmfestivalerne i Berlin og Cannes har medvirket til, at ENGLEMAGEREN snart kan ses i flere end 40 lande verden over. ENGLEMAGEREN har premiere i de danske biografer i morgen – torsdag den 8. juni.


27/4/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

SF Studios præsenterer trailer og plakat til thrilleren ENGLEMAGEREN

Traileren og plakaten til Julie Ølgaards nervepirrende thriller ENGLEMAGEREN er nu offentliggjort. Julie Ølgaard har stået i spidsen for hele udviklingen af filmen, hvor hun både har produceret, skrevet, instrueret og selv spiller selv hovedrollen. Hun har desuden samlet et imponerende cast omkring sig - udover Julie medvirker Roland Møller, Christopher Læssø og Stine Stengade i større roller.


24/4/2023 - Sidst opdateret 21 marts 2024

Mikkel Serup starter optagelser på opfølgeren til KONGEKABALE

Mikkel Serup starter optagelser på opfølgeren til KONGEKABALE – den politiske thriller MØRKELAND med bl.a. Anders W. Berthelsen  


31/3/2023 - Sidst opdateret 20 juni 2023

SF Studios har startet optagelser på den overnaturlige thriller CYKOSE med to af landets helt nye store talenter Zoe Bryan Hertz og August Issac Carter

SF Studios har netop startet optagelser på den overnaturlige thriller CYKOSE, som er baseret på Birgitte Lorentzens bog af samme navn. CYKOSE er instrueret af Kari Vidø, skrevet af Birgitte Lorentzen og Henrik Kristensen og har udover Zoe Bryan Hertz og August Issac Carter Maria Rossing, Rasmus Hammerich, Stran Ezgi Benli (”Smuk”) og Oliver Due (”Smuk”) på rollelisten. CYKOSE er produceret af SF Studios ved producere Julie Rix Bomholt og Mia Elvstrøm Myrälf. CYKOSE forventes at få premiere i marts 2024.